Line, der er en af Pernille Rosendahls finalister i kategorien unge under 25 år, bruger også Facebook flittigt. Hun kan godt lide at involvere sine fans i det, hun laver, når hun ikke står på scenen fredag aften.
- Mine fans betyder enormt meget. De giver mig troen på, at jeg gør det godt fredag efter fredag. Og har viljen til at fortsætte. Og de bedømmer jo også ens performance, siger hun til Ritzau.
Thomas Blachmans ene finalist-duo Nicoline Simone og Jean Michel er også glade for den feedback, de får på Facebook hver dag.
- Det betyder super meget. Det giver os et skub i den rigtige retning, hver gang vi får en positiv besked. Det giver os mere selvtillid. Og det er fedt, at folk faktisk gider at bruge tid på at skrive til os. Det går lige i hjertet, siger Nicoline Simone.
Jean Michel fortæller videre, at en af deres fans er gået så vidt som at lave en daglig videoblog til dem. Men de er meget taknemmelig for al den positive opmærksomhed.
Tandberg & Østenby, Thomas Blachmans anden finalist-duo, er heller ikke i tvivl om betydningen af kontakten til deres fans.
Simone fra duoen fortæller, at det betyder rigtig meget for dem, når de kan se, at deres fans har lagt mærke til helt små detaljer ved deres performance. For Isabella er det lige så meget den støtte, de får, der er vigtig.
- Det betyder alt. Jeg bliver så glad, når vi får en besked, hvor folk skriver, at de hepper på os, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie