Familiestrid: Ung stjerne får en værge
Foto: free/Richard Shotwell
free/Richard Shotwell
En afgørelse er truffet i et bitter opgør mellem en ung skuespiller og hendes mor.
Den 16-årige Ariel Winter, kendt fra tv-serien "Modern Family", skal fremover bo hos sin søster Shanelle Gray, skriver Entertainment Tonight.
Afgørelsen i sagen blev truffet mandag, inden retsmøderne var sat til at begynde, og familien slipper derfor for, at private detaljer fra sagen slipper ud i offentligheden.
Det eneste krav var, at Ariel Winter skulle se en række familiebilleder, inden mødet blev hævet.
Det begyndte ellers at ligne, at sagen skulle afgøres i retten, da Ariel Winters mor, Chrisoula Workman, modsatte sig, at hendes datter kunne få sin søster, Shanelle Gray, som værge.
Det skete selv om, at Winter siden 2012 har boet hos sin søster, efter der var rejst mistanke om, at Workman havde misbrugt sin datter fysisk og psykisk.
En rapport fra de amerikanske myndigheder beskrev, at et psykisk misbrug havde fundet sted, mens det fysiske misbrug aldrig blev bekræftet.
Ariel Winter begyndte sin karriere som seksårig, da hun medvirkede i en tv-reklame, efterfølgende har Winter haft adskillige mindre roller i forskellige tv-serier og en filmrolle i blandt andet filmen "Kiss Kiss Bang Bang".
Newspaq
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro