Det er en overtrædelse af FN's konvention om racediskrimination, at dansk politi afviste at føre racismesager mod to af Dansk Folkepartis toppolitikere, Søren Espersen og Pia Kjærsgaard, da de udtalte sig negativt om somaliere og omskæring.
Det fastslår den FN-komité, som overvåger konventionen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
I 2003 kritiserede Pia Kjærsgaard, at Dansk-Somalisk Forening fik et lovforslag om forbud mod omskæring til høring. Det svarede ifølge Kjærsgaard til at spørge pædofile, "om de har noget at indvende over for et forbud mod sex med børn".
Søren Espersen erklærede sig i en radiodebat enig og tilføjede: "Hvorfor skulle man spørge somalierne, hvad de mener om det, når flertallet af somaliere gør det som noget helt naturligt"?
Han kalder det for besynderligt, at en FN-komité blander sig i, hvilke sager der bliver rejst i Danmark.
Det blev anmeldt som racisme af en somalisk kvinde, men politiet afviste, og dermed brød Danmark konventionen, konkluderer FN-komitéen, der finder udtalelserne "negativt generaliserende over for en hel gruppe mennesker" og kritiserer, at Danmark "har undladt at foretage en effektiv efterforskning".
Komitéen anbefaler, at staten betaler den somaliske kvinde erstatning for "den moralske krænkelse".
SF's menneskerettighedsordfører, Kamal Qureshi, håber, at afgørelsen giver skrappere forfølgelse af racisme.
Venstre påpeger, at komitéen kan have politiske motiver for sin afgørelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie