Håndboldspiller røg før dansefinalen: Okay at ryge ud
Daniel Svensson og Karina Frimodigt er ude af Vild med dans. Foto: /ritzau/Flindt Mogens
/ritzau/Flindt Mogens
Daniel Svensson røg ud i semifinalen fredag aften, men han synes, han tabte til nogle, der var bedre.
Det var lige før og næsten for håndboldspilleren Daniel Svensson, der fredag aften røg ud af semifinalen i "Vild med dans". Finalepladsen var inde for rækkevidde, men i stedet blev det skuespillerinderne Iben Hjejle og Sofie Lassen-Kahlke, der tog de eftertragtede pladser.
Som en ægte sportsmand er Daniel Svensson ærgerlig, men mener også, at han røg ud til nogle, der var bedre end ham.
- Jeg er allermest ærgerlig over, at jeg føler, at jeg ikke dansede godt nok i en semifinale. Der sneg sig nogle fejl ind, og når jeg ikke kan præstere bedre, når det gælder, så er det okay at ryge ud til to par, der var bedre i dag, siger han efter showet og uddyber:
- Jeg kan godt acceptere, når jeg ikke er bedre, at tabe til bedre modstandere. Men jeg er selvfølgelig pisseærgerlig og ked af det og sur på mig selv, for jeg føler, jeg havde en god chance for at komme i den finale og få lov at danse den freestyle med Karina, siger han.
Det er anden gang, Karina Frimodt må vinke farvel til finale-drømmen i semifinalen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie