Countrymusikeren Billy Ray Cyrus siger nu, at rollen som Hannah Montana er skyld i, at Miley Cyrus så ofte ender som forsidestof på baggrund af uheldige episoder. Det sker i et interview med bladet GQ, hvor han taler ud om forholdet til sin skandaleombruste datter.
- Hannah Montana smadrede min familie. Det skide show ødelagde den. Jeg ville ønske, hun aldrig var kommet med, og jeg ville ændre vores beslutning uden at tøve, hvis jeg kunne, siger han.
Miley Cyrus var blot 12 år gammel, da hun startede i rollen som Hannah Montana, og hun opnåede hurtigt stor succes og en fast plads i rampelyset. Billy Ray Cyrus giver dog ikke Disney-showet hele skylden for sin datters deroute.
- Jeg skulle have været en bedre far. Jeg skulle have sagt: "Nu er det nok," men det gjorde jeg ikke. Men ærlig talt blev jeg ikke klar over, at det stod så skidt til, før det var for sent, siger den 49-årige musiker, der er kendt for hittet "Achy Breaky Heart".
Billy Ray har ellers haft adskillige chancer for at opdage, noget var galt. Der var det topløse forsidebillede, dansen på stripperstangen foran et teenagepublikum, adskillige tatoveringer før hun fyldte 18 og senest blev Miley Cyrus fanget på video, mens hun røg på en bong.
- Jeg er bange for, hvad der kan ske med Miley. Hun har så mange folk omkring sig, der gang på gang bringer hende i farlige situationer. Jeg ved godt, hun er 18 år gammel nu, men som hendes far vil jeg stadig hjælpe hende og redde hende fra vanviddet, siger hendes far.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie