Hitmager dropper medier og rejser væk
Britiske Ed Sheeran trækker stikket til de sociale medier, og rejser væk for at arbejde på sit nye album.
Den 24-årig hitsmed Ed Sheeran har fået nok af de sociale medier, annoncerer han på et af de omtalte medier, Instagram.
- Hej alle sammen. Jeg tager en pause fra min telefon, e-mails og alle de sociale medier det næste stykke tid. Jeg har haft sådan en fantastisk rejse de seneste fem år, men jeg oplever for meget af verden gennem en skærm i stedet for gennem mine øjne. Lige nu er der ikke nogle steder, jeg skal være, og den mulighed bruger jeg til at rejse rundt i verden og se alt det, jeg er gået glip af, skriver "Thinking Out Loud"-sangeren, som netop har færdiggjort sin verdensturné med sit andet album "X", på Instagram.
Men det er altså ikke nødvendigvis dårligt nyt for den britiske sangers fans, at han trækker stikket i en periode. Ed Sheeran har nemlig tænkt sig at bruge tiden på sin musik, som efter hans eget udsagn lyder bedre end nogensinde.
- Til mine fans: Det tredje album er op vej, og det er det bedste jeg har lavet indtil nu. Vi ses til næste efterår, skriver den rødhårede brite.
Ed Sheerans seneste album "X" udkom i 2014. Det prisvindende album fulgte op på succesen fra debutalbummet fra 2011 med den lige så simple titel "+".
Se Ed Sheerans opslag her: https://www.instagram.com/p/_ONOpUkpDz/?taken-by=teddysphotos
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie