Reaktionerne efter Oscar-uddelingen i februar var temmelig lunkne, og nogle kommentatorer, deriblandt flere førende amerikanske filmkritikere, mente ligefrem, at det var det værste Oscar-show nogensinde.
Kritikken var især rettet mod den mandelige del af værtsparret, James Franco, der nu tager til genmæle hos den kendte talkshow-vært David Letterman.
- Jeg elsker hende, men min medvært, Anne Hathaway, er simpelthen så energisk. Jeg tror, selv den tasmanske djævel ville se kedelig ud i forhold til hende. Hun har bare så meget drive, siger han.
Der var flere spekulationer om, hvorvidt James Franco var på stoffer til Oscaren, og den 32-årige skuespiller blev beskyldt for at levere et stift show og læse sine replikker op som en robot.
- Jeg har ikke selv set Oscar-showet, men jeg tror simpelthen bare, jeg var tømt for energi. Det var en hård omgang. For selvfølgelig prøvede jeg virkelig at levere replikkerne så godt som muligt, siger han.
James Francos havde valgt den perfekte skulder at græde ud ved. For David Letterman må om nogen kunne sætte sig i hans sted. Talkshow-legenden stod i spidsen for det store Oscar-show i 1995 og fik dengang ligeså meget på puklen for sin indsats som Franco.
- Jeg var forfærdelig. Jeg var faktisk så dårlig, at de talte om at lukke hele filmindustrien ned på grund af min optræden, siger Letterman i sit eget show for at trøste James Franco.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie