James Franco om Bieber-parodi: Det var ikke en sviner
Foto: Chris Pizzello/Chris Pizzello/Invision/AP
Chris Pizzello/Chris Pizzello/Invision/AP
Det var blot ment som en spøg, da skuespilleren James Franco for to uger siden offentliggjorde en hjemmevideo, hvor han laver en parodi på popidolet Justin Bieber.
Det forsikrer den 34-årige stjerne nu over for eonline.com.
- Bieber kontaktede mig ikke direkte, men jeg har en idé om, at han ikke var alt for glad for videoen, siger Franco til mediet.
- Det var dog ikke min hensigt at gøre grin med ham, tilføjer han.
På hjemmevideoen ser man Franco mime til Biebers "Boyfriend", mens han iført en kasket og en Bieber-paryk bevæger sig igennem sin lejlighed og får en vovet lap dance af sin skuespillerkæreste, Ashley Benson, der er ligeledes er iført en paryk.
Franco, der nok er mest kendt for sin rolle som Harry Osborn i "Spiderman"-filmene fra starten af 00'erne, lagde videoen ud på whosay.com, som er et socialt medie for kendisser.
Og mange har været i tvivl om, hvorvidt der var tale om en reel sviner til Bieber, der kun få dage tidligere var igennem den helt store mølle i medierne på grund af rygter om, at han havde røget en joint.
Mange af Justin Biebers trofaste fans modtog ikke parodien med åbne arme.
Og måske er det derfor, at James Franco valgte at fjerne den fra nettet igen og nu forklarer sin hensigt med den til pressen.
Se Francos parodi på teenageidolet her: http://www.torontosun.com/2013/01/21/james-franco-apologizes-to-justin-bieber-over-video-parody
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie