Når sangerinden Janet Jackson i denne uge skal give tre shows i Royal Albert Hall i London, vil hun synge sammen med sin afdøde bror, Michael Jackson. Det fortæller hun til radiostationen Heart FM.
Janet Jackson vil via teknologi synge duetten "Scream" fra 1995 virtuelt med sin bror, og hun glæder sig til at opføre nummeret.
Det hjælper hende nemlig til at føle sig tættere på sin bror.
- Det er terapeutisk, og det får mig til at smile indeni. Jeg synes, at sangen har en heftig energi, men det får mig til at smile, når jeg hører ham synge, og når jeg hører hans stemme, fortæller sangerinden.
Janet Jackson glæder sig til at optræde i Royal Albert Hall, selvom hun har nogle grumme minder fra sidste gang, hun medvirkede i et show der.
Hun kom nemlig til at vise dronning Elizabeth II lidt mere hud end planlagt.
- Jeg spillede "Rhytm Nation" foran Hendes Majestæt Dronningen, og lige pludselig midt på scenen revnede mine bukser!, fortæller sangerinden.
- Jeg bukkede mig forover, og mine bukser revnede lige i midt i en dans, men jeg var nødt til at gøre sangen færdig. Så min bagdel hang ud, men hvad skulle jeg gøre, det var så pinligt, fortæller hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie