"En scene med sjæl - og ikke bare et anonymt konferencecenter forklædt som teater for en aften". Sådan lyder otte danske kulturpersonligheders beskrivelse af det nye musik- og comedyteater Bremen, der slår dørene op på Vesterbro i København til februar og får plads til 648 siddende publikummer.
Blandt de kreative kræfter, der ifølge pressemeddelelsen har arbejdet med teaterprojektet i et år, er komikerne Casper Christensen, Frank Hvam og Niels Hausgaard samt Nephew-forsangeren Simon Kvamm. Bremens nytiltrådte direktør, Kristoffer Carr-Saunders, kalder det for sit "ønskejob".
- Det netværk, initiativtagerne repræsenterer, er ret utroligt, og jeg tror, det er en "once in a lifetime"-mulighed for at have det sjovt, siger den 30-årige direktør til Ritzau og fortsætter optimistisk:
- Om et halvt års tid, når vi er oppe at køre i fuldt gear, er vi den optimale scene til mellemstore arrangementer i København for et publikum, der skal sidde ned.
I foyeren vil 300 stående publikummer desuden have mulighed for at opleve koncerter med kunstnere, som Kristoffer Carr-Saunders kalder "vækstlaget" i dansk musik. Det er blandt andet meningen, at foyeren skal byde på underholdning før og efter udskejelserne i Privat Teatrets gamle sal.
I perioden 1957-1980 holdt Merkur Teatret til i bygningen, der var ejet af rejse- og forlystelseskongen Simon Spies, som også havde egen lejlighed på øverste etage. I efteråret dannede Bremen rammerne om TV 2's programmer "Live fra Bremen" og "Aloha".
14. februar står den unge sanger Mads Langer på den traditionsrige scene. Bremen-bagmændene Frank Hvam og Niels Hausgaard skal de efterfølgende par måneder sørge for, at grinene igen vil rulle gennem Københavns gamle forlystelsesetablissement.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie