Likørparret Peter og Susanne Heering har sat deres luksuriøse københavnerlejlighed til salg. Prisen kan få en almindelig lønmodtager til at måbe: 15,9 millioner kroner. Det skriver Boliga.dk
Heering-parret har været nære venner af kongehuset i mere end 30 år. De har været med til både bryllup og barnedåb.
Særligt har Susanne Heering og dronningen været tæt knyttet. I 30 år har de arbejdet tæt sammen i forbindelse med forestillingerne på Susanne Heerings balletskole.
Her har dronningen år efter år stået for blandt andet kostumer og scenografi. Senest i forbindelse med sidste års juleballet "Elverhøj".
Lejligheden, der nu er til salg, rummer hele 283 kvadratmeter. I boligen er der tre stuer med porcelænsovne samt to luksuriøse badeværelser.
I sommerperioden kan man nyde solens stråler på en fælles tagterrasse, og parkering burde heller ikke blive et problem. Til herligheden hører nemlig to parkeringspladser.
Heering-parret, der er femte generation af likørslægten, kan se frem til et provenu i omegnen af fem millioner kroner.
Da de købte lejligheden tilbage i 2006, lød prisen nemlig blot på sølle 10,9 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie