Oscarvindende Inception-stjerne er blevet mor igen
Marion Cotillard har i forvejen sønnen Marcel med sin ægtemand, Guillaume Canet. Nu har parret fået en datter. Foto: AP/Abraham Caro Marin
AP/Abraham Caro Marin
Den franske skuespillerinde Marion Cotillard, der er kendt fra flere Hollywood-film, har født en datter.
Den Oscar-belønnede franske skuespillerinde Marion Cotillard har født en datter.
Det bekræfter repræsentanter for "Inception"-stjernen til People.
Marion Cotillard har i forvejen sønnen Marcel med sin franskfødte ægtemand og skuespillerkollega, Guillaume Canet, der også er både filminstruktør og manuskriptforfatter.
Datteren er parrets andet barn. De blev forældre til sønnen Marcel i 2011.
41-årige Marion Cotillard, der også er kendt for at medvirke i Woody Allens "Midnight in Paris" og Batman-filmen "The Dark Knight Rises", offentliggjorde sin anden graviditet tilbage i september på det sociale medie Instagram.
I selv samme Instagram-opslag afviste skuespillerinden beskyldninger om, at hun skulle have haft en affære med kollegaen Brad Pitt under indspilningerne til filmdramaet "Allied".
- For mange år siden mødte jeg manden i mit liv, faren til min søn og til det barn, vi venter os. Han er min kærlighed, min bedste ven og alt, hvad jeg behøver, skrev Marion Cotillard dengang.
Det franske stjernepar Cotillard og Canet mødte hinanden tilbage i 2003, da de begge medvirkede i filmen "Love Me If You Dare", og de begyndte at date i 2007.
De to har senest arbejdet sammen om filmen "Rock'n Roll".
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie