Phil Collins' fans kan alligevel se frem til mere fra sangerens side.
Den britiske popstjerne "går ikke og har ingen intentioner om at gå på pension," siger hans pressesekretær i Storbritannien.
Udtalelsen kommer et par dage efter et interview i magasinet FHM, hvor Colins angiveligt afslørede, at han havde planer om at tage "en seriøs ferie".
Teknisk set har sangeren aldrig sagt ordet "pension", men han har dog sagt, at han gerne vil skrive sig selv "ud af manuskriptet".
Da Collins blev spurgt, om han var klar til at være kendt som en eks-rocker, svarede stjernen:
- Det føles som et godt tidspunkt at stoppe for en tid. David Letterman ville have mig til at være med i hans show mandag aften, men jeg sagde:
- Nej. Det kan jeg ikke. Jeg har børnene mandag.
Collins har været allestedsnærværende i årenes løb. Karrieren startede i bandet Genesis, der blev optaget i Rock N Roll Hall of Fame sidste år, og senere gik stjernen solo og indgik i forskellige samarbejder.
- Omkring det tidspunkt, hvor min musik blev spillet uophørligt, havde folk lyst til at kvæle mig, siger Phil og fortsætter:
- Det kommer ikke som en overraskelse, at folk begyndte at hade mig. Jeg er ked af, at det hele var så succesfuldt. Det var helt ærligt ikke meningen.
Muligvis. Men til stor glæde for alle Phil Collins-fans er det altså heller ikke slut.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie