Pitt om syg Jolie: Hendes humør er højt
Skuespilleren Brad Pitt repræsenterer sin skoldkopperamte kone, skuespillerinden Angelina Jolie, til Hollywood-premieren på "Unbroken." Med er børnene Pax, Shiloh og Maddox og yderst ses Pitts mor, Jane. Foto: free/Lisa O'Connor
free/Lisa O'Connor
Skuespillerinden Angelina Jolie er ramt af skoldkopper, men hun har det godt, siger gemalen Brad Pitt, der repræsenterer sin kløende kone.
I en alder af 39 år er skuespillerinden og instruktøren Angelina Jolie ramt af en sygdom, der normalt er obligatorisk for alle i børnealderen: Hun har fået skoldkopper.
Og de kløende knopper har ramt hende på et meget ubelejligt tidspunkt: Jolie er nemlig ved at promovere filmen "Unbroken," som hun har instrueret.
Derfor er gemalen, skuespilleren Brad Pitt, trådt til og repræsenterer sin sygdomsramte kone, som ifølge Pitt stadig er glad trods irriterende hudirritationer.
- Hun er lidt plettet og lidt kløende, men hendes humør er højt, lyder meldingen fra Pitt ifølge ABC.com.
Jolie annoncerede fredag på en videohilsen, at skoldkopperne desværre ville holde hende sengeliggende et stykke tid.
- Jeg bliver hjemme i et par dage, fordi jeg har fået skoldkopper. Det er meget ærgerligt, fordi den her film betyder så meget for mig, men sådan er livet. Jeg sender min kærlighed til alle, og jeg håber, at alt går godt, siger hun i videoen.
Pitt blev ledsaget af tre ud af parrets i alt seks børn til Hollywood-premieren: Sønnerne Maddox på 13 og 11-årige Pax samt datteren Shiloh på otte. Også Jolies svigerforældre, Bill og Jane Pitt, var med som standin for Jolie.
"Unbroken" får dansk biografpremiere den 8. januar 2015.
Newspaq
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie