Proaktiv filmstjerne undgår mediernes dødsdom
Ben McKenzie lagde selv et billede af sin hovedskade på de sociale medier, for at komme spekulationer fra pressen i forkøbet. Foto: AP/Carlo Allegri
AP/Carlo Allegri
Den amerikanske skuespiller Ben McKenzie bruger aktivt de sociale medier til at komme eventuelle belastende overskrifter i forkøbet.
Han spiller Batmans trofaste hjælper i den amerikanske superhelteserie "Gotham". Men også når det kommer til skuespillerens privatliv, forstår Ben McKenzie at tage affære.
Således valgte han for nylig at komme pressen i forkøbet ved selv at poste billeder af den hovedskade, som han pådrog sig under optagelserne til serien.
Hvad der præcis lå til grund for beslutningen, forklarer Ben McKenzie selv til magasinet E!
- Jeg ville for alt i verden undgå overskrifter som "Kommet til skade! Er han død?!" eller noget i den retning, forklarer superstjernen til magasinet.
- Derfor valgte jeg selv at lægge billederne på Instagram og ligesom vende det til noget positivt fra starten. Jeg tog jo bare et par smertestillende, og så havde jeg det fint, fortæller Ben McKenzie.
Hovedskaden pådrog den 36-årige Hollywoodstjerne sig, da han skulle indspille en kampscene til "Gotham". Ben McKenzie forklarer talkshow-værten Ellen DeGeneres, hvordan det skete.
- Jeg skulle tage fat i den her mand og smide ham mod en betonmur. Første gang gjorde jeg det rigtigt, men anden gang valgte jeg så at smadre mit eget hoved mod muren, fortæller han og fremviser et ikke undseligt ar i panden.
- Der var en del blod, men det gjorde faktisk ikke helt så ondt, som man skulle tro, fortæller han.
Serien "Gotham", der foregår i tiden før Batman indtager den ikoniske superhelteby, får dansk premiere på streamingtjenesten C More den 25. september.
Se McKenzies eget billede af sit tilskadekomne hoved her: http://instagram.com/p/s30DnskKzu/?utm_source=partner&utm_medium=embed&utm_campaign=photo&modal=true
Newspaq
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie