Rapkæftet rapper får ikonisk pris
Kanye West har også stor succes som designer, blandt andet er hans sko blevet eftertragtede samlerobjekter. Foto: AP/Yui Mok
AP/Yui Mok
Den kontroversielle rapper Kanye West belønnes nu for sit bidrag til musik, kunst, mode og kultur.
Kanye West kan snart tilslutte sig en eksklusiv skare af musikalske stjerner, som har modtaget MTV's prestigefulde ærespris "Lifetime Achievement Award", også kendt som "Michael Jackson Video Vanguard Award". Tidligere er prisen givet til blandt andre Michael Jackson, Rolling Stones, Guns N' Roses og Madonna.
Den 38-årige "Gold Digger"-rapper modtager prisen for sit "banebrydende bidrag til videoer, legendariske optrædener og sin fortsatte indflydelse på musik, kunst, mode og kultur", lyder den officielle udmelding.
Kanye West har tidligere skabt overskrifter ved MTV's prisuddeling, da han i 2009 afbrød sangerinden Taylor Swifts takketale ved at stjæle mikrofonen og proklamere, at Beyonce i stedet burde have vundet prisen for bedste video. Dengang kommenterede selv præsident Barack Obama på den kontroversielle episode i et interview med The Atlantic Magazine.
- Han er et kæmpefjols, men et talentfuldt fjols, sagde præsidenten om den Grammy-vindende rapper.
MTV Video Music Awards bliver afholdt 31. august i Los Angeles.
Se Kanye West afbryde Taylor Swift her: https://www.youtube.com/watch?v=oFSY4Mda_18
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie