Sangstjerne giver kælefisk egen Instagram
Kelly Osbourne har anskaffet sig en fisk, der har samme lilla farve som hendes hår. Foto: free/Evan Agostini
free/Evan Agostini
Kelly Osbourne har anskaffet sig en lilla fisk og laver nu sjov med den på Instagram, hvor hun har givet den sin egen profil.
En fisk er normalt ikke et væsen af særlig mange ord.
Men det kan man bestemt ikke sige om sangerinden Kelly Osbournes nye kælefisk.
Den har nemlig fået sin egen profil på Instagram under navnet myfishcalledwonda og med profilbeskrivelsen:
- Mit navn er Wonda, ikke at forveksle med den anden fisk Wanda! Min mor er Kelly Osbourne. For at gøre en lang historie kort, jeg er en stjerne-fisk.
Hendes nye fiskeven, der lige som hendes eget hår, er lilla, har hun nemlig opkaldt Wonda efter komediefilmen "A fish called Wanda" fra 1988 med blandt andet John Cleese på rollelisten.
Og ligesom i filmen går det bestemt heller ikke stille for sig på fiskens Instagramprofil.
Efter profilen blev oprettet onsdag, nytårsaften, har fisken, eller Kelly Osbourne, nemlig oprettet otte billeder, hvor den blandt andet er i bad eller tager selfie med en kendis.
Et af billederne afslører desuden et meget kærligt forhold mellem Kelly Osbourne og hendes nye fiskeven.
Her poserer de nemlig begge i et hjerte til billedteksten:
- Jeg elsker min "mum" (som hun godt kan lide, at jeg kalder hende, men jeg er amerikaner, så jeg siger "mom"). Lige meget, hun er stadig den bedste "mum"/"mom" nogensinde, skriver fisken og gør grin med staveforskellen på ordet mor i henholdsvis England og USA.
Wonda er nemlig en rapkæftet fisk, der godt ved, at den ikke er hvem som helst.
Fisken viser sig derfor ofte i bedste rigmandsstil foran en flaske Chanel-parfume og siger blandt andet via en taleboble:
- Jeg er ikke nogen almindelig kælling. Jeg er en stjernefisk.
Besøg Wondas instagramprofil her: http://instagram.com/myfishcalledwonda/
Newspaq
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie