Søs Egelinds tatovering: Derfor fik hun den
Skuespilleren Søs Egelind har smykket sin krop med en tatovering, og historien bag den er meget personlig.
De seneste mange fredage har Søs Egelind tonet frem på skærmen i Vild med dans.
Skarpe seere har derfor nok også bemærket, at den danseglade skuespillerinde har en lille tatovering på sin venstre underarm. Tatoveringen forestiller et sort hjerte med en lille hvid prik inden i, og det permanente kropssmykke har en ganske særlig betydning.
Den 56-årige komiker har overlevet to kræftforløb, og efter det sidste kemoforløb tog hun sine døtre med ind i en smykkebutik.
- De havde været så dygtige og støttet mig så meget gennem hele forløbet, så nu måtte de hver især vælge et smykke. Min datter Molly valgte en ring, der ser ud som tatoveringen. Et sort hjerte med en lille diamant, siger Søs Egelind til Ritzau Fokus.
Men hendes ældste datter mistede det betydningsfulde smykke, og det var der, hele idéen til tatovering kom.
- Hun kom til at lægge den på en håndvask i Paris, da hun vaskede hænder. Hun mistede ringen, og hun blev så ulykkelig. Derfor fik hun den tatoveret, for den betød enormt meget for hende, siger Søs Egelind til Ritzau Fokus.
Da hendes yngste datter Carla fyldte 18 år, fik hun også en tatovering magen til sin storesøsters, og de to døtre gav efterfølgende deres mor tatoveringen i julegave.
- Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle have en tatovering, men denne her skulle jeg altså bare have. Den binder os sammen, og den har en vigtig historie for os tre. Jeg skal aldrig have andet end den, siger hun.
Søs Egelind og dansepartneren Mads Vad er stadig en del af det populære danseprogram, og de kan opleves igen næste fredag klokken 20.00 på TV2.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro