Spies og Glistrups venskab skildres i ny film
Foto: KÜRSTEIN BENJAMIN
Polfoto
Til efteråret kan danskerne få et unikt indblik i partnerskabet mellem to af Danmarks mest farverige og omstridte personer: Rejsekongen Simon Spies og politikeren Mogens Glistrup.
Filmen "Spies og Glistrup" er instrueret af danske Christoffer Boe og har Pilou Asbæk i rollen som Simon Spies, mens Nicolas Bro spiller Mogens Glistrup.
Mens de fleste danskere kender historierne om Simon Spies' morgenbolledamer og Mogens Glistrups kamp mod skatteprocenten, er færre formentlig bekendt med det professionelle partnerskab, de to havde.
Filmen skildrer historien om det umage par, der over to årtier provokerer og forarger Danmark. Men venskabet er også historien om skabelsen af et af Danmarks største forretnings-imperier.
I traileren til filmen løftes lidt af sløret for de to excentrikeres indbyrdes kampe, deres stærke meninger og deres evne til at bryde den danske jantelov.
Se traileren til "Spies og Glistrup" her: https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=urqQQzh1BCs
Filmen har premiere den 29. august 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie