En af Hollywoods største filmmagere gennem tiderne, 63-årige Steven Spielberg, er på krigsstien igen.
I filmen "Saving Private Ryan" og i miniserien "Band of Brothers", på dansk "Kammerater i krig", dannede Anden Verdenskrig rammerne om Spielbergs kreativitet. Nu vil han med sit filmstudie DreamWorks producere filmatiseringen af Michael Morpurgos novelle "War Horse" fra 1982.
Her følger man venskabet mellem en dreng og en hest, hvis skæbner på forunderlig vis flettes sammen i årene omkring Første Verdenskrig, der varede fire år fra 1914 til 1918.
- Fra det øjeblik, jeg læste bogen, vidste jeg, at dette var en film, jeg ville have DreamWorks til at lave. Dens hjerte og budskab formidler en historie, der kan vække følelser i alle lande, siger Steven Spielberg til filmmagasinet Variety.
Det vides endnu ikke, om Spielberg også vælger at instruere "War Horse", men sikkert er det dog, at det bliver manuskriptforfatteren Lee Hall, der får ansvaret for at gøre novellen egnet til filmlærredet. Hall var manden bag den britiske film "Billy Elliot" fra 2000.
Så sent som i 2007 blev "War Horse" fremført på scenen i London's National Theater, og næste år ventes stykket at indtage Broadway.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie