X Factor-par går fra hinanden
Anthony og Jasmin har valgt at bryde samarbejdet. Foto: free/Mogens Flindt
free/Mogens Flindt
Vinderparret fra årets X Factor slutter samarbejdet. Det afslører Anthony og Jasmin tirsdag på Facebook.
De imponerede dommerne og seerne med deres vellykkede musikalske samarbejde og strøg til tops i underholdningsshowet X Factor - som den første gruppe nogensinde. Men nu er det slut for duoen "Anthony Jasmin", som har valgt at gå fra hinanden.
- Vi er blevet gode venner, men har besluttet os for at gå hver vores musikalske veje. Vi skal færdiggøre skole og finde ud af, hvilken retning vi vil gå, både musikalsk og personligt, skriver de to sangere på deres fælles Facebook-side.
De understreger, at venskabet er intakt, og at de ikke kan forestille sig, at de skulle stoppe med at tale sammen. Samtidig benytter de muligheden for at takke deres fans.
- Tusind tak for al den støtte, I har givet os. Det har været en sjov oplevelse, og vi har haft en fantastisk rejse, siden X Factor startede. Vi har vundet X Factor, vi har været i Hollywood, vi har ligget nummer et med "Do-Ya", vi har mødt en masse dejlige mennesker, vi har udgivet en EP og spillet en masse koncerter rundt omkring i hele landet. Det har været skidesjovt, skriver de på Facebook.
Parret blev styret til tops af X Factor-veteranen Thomas Blachmann, som med duoen vandt sin første X Factor-finale.
Newspaq
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie