X Factor: Vi er en kærlighedshistorie
Foto: Polfoto/FLINDT MOGENS
Polfoto/FLINDT MOGENS
Når Danmarks Radio endnu engang blænder op for en sæson af det populære underholdningsprogram X Factor, er det med det oprindelige dommerpanel, som startede hele gildet i 2008.
Nemlig Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman.
Og det gamle venskab mellem de tre dommere er svært at skjule. Der bliver både grint, givet "highfives" og skulderklap, da Newspaq møder dem.
- Vi har ikke fået spat af hinanden endnu, siger Lina Rafn, der var dommer i første og anden sæson af X Factor.
- Jeg oplever faktisk, at vi i år har en fælles mission. Der sidder ikke tre mennesker med hver deres agenda, og det gik mig virkelig på, sidst jeg var med, at jeg ikke havde en fællesskabsfølelse, fortsætter hun.
Efter de to første sæsoner har Infernal-sangerinden holdt en længere pause fra programmet, og i mellemtiden har hun født datteren Karmen. Og netop oplevelsen af at blive mor har givet Lina Rafn et større overskud.
- Ting, der påvirkede mig før, påvirker mig ikke så meget nu, siger hun.
Også Remee mener, at hans pause har givet ham mere erfaring, ligesom han også er sikker på, at et godt samarbejde mellem de tre dommere skaber den bedste X Factor-vinder.
- Det her skal være det fedeste X Factor, der nogensinde har været, og den eneste måde, vi kan gøre det på, er, at vi alle sammen ved, at vi skal have det bedste ud af de mennesker, fastslår Remee, som i sin X Factor-pause blandt andet har åbnet natklubben ZEN i København.
Modsat sine meddommere, har Thomas Blachman ikke haft pause fra X Factor, og han er glad for, at de to dommere er tilbage.
- Det er en sød historie - en kærlighedshistorie, for vi har været oppe at skændes tidligere, og vi kan da stadig skændes i dag, men det er som om, der er en større rummelighed, siger den garvede Thomas Blachman.
Han lover dog, at seerne ikke kommer til at kede sig foran tv'et.
- Det handler også om at lave noget skide godt fjernsyn og det bliver det, slutter Thomas Blachman.
Syvende sæson af X Factor vises på DR1 fra den 3. januar klokken 20.
Newspaq
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie