Bevarelse af Møllecenteret er sund fornuft
Det er rart at kunne konstatere, at de 3 partier,SF, Enhedslisten og Konservative som stemte imod forslaget om nedlæggelse af Møllecenteret i 2014 fortsat er enige om, at en nedrivning af Møllecenteret ikke er det, Lolland kommunes ældre har behov for her og nu. Det kommunens plejehjemsbeboere har behov for er flere hænder i plejen.
Konstitueringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti vedtog til budget 2016 at spare 7,6 mio. kr. på plejehjemmene – i alt 20-25 stillinger. Det har været hårdt for plejehjemmene.Behovet for en genopretning af større værdighed i plejen i form af flere hænder er derfor det mest påtrængende her og nu. Personalet gør deres bedste, men der er ikke nok personaler.
Hvis Konstitueringen fastholder deres beslutning om nedrivning af Møllecenteret skal der opføres nybyggeri. Her finder SF, at behovet for midlertidige boliger til aflastning, genoptræning/rehabilitering og hospice er det mest påtrængende. Og hertil boliger til demente.
Konstitueringen ønsker 60 plejeboliger til ikke-demente borgere
I en situation med opførelse af nybyggeri ønsker SF Lolland kommune som driftsherre – ikke en privat fond som OK Fonden.
Derfor bliver det spændende at se, hvad Socialdemokraterne ønsker. Nybyggeri med OK-fonden som byg- og driftsherre eller bevarelse af Møllecenteret og fornuften.
Hvis vi skal udvide må det være med flere hænder til plejen.
SF står også for Sund Fornuft.
Med venlig hilsen
Jorun Joensen
Medlem af Ældre- og Sundhedsudvalget for SF
Den 5. februar 2017
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie