Nej til skattestigning

Guldborgsund kommunes økonomi er så anstrengt, at der tilsyneladende mangler op imod 100 millioner kroner i kassen for at det hele kan hænge sammen. Det skulle en skatteforhøjelse på op til en procentpoint klare, og det var denne medicin, som et bredt flertal i byrådet satsede på.
Som bekendt er Indenrigsministeriet ikke enig i dette, og tidligere på ugen blev det til et nej fra indenrigsminister Karen Ellemann fra Venstre.
Kommunen må selv sørge for at få balance i budgettet uden at sætte skatten op. En klar melding, som en lang række andre kommuner også har fået - og som Guldborgsund kommune også burde rette sig efter.

Borgmester Kaj Petersen og de øvrige forligspartnere i byrådet har opgivet at være politikere, og de tyer til administratorens løsning: Sætter skatten op, afleverer de fleste af de ekstra skattepenge til staten som strafafgift, mens de raser over, hvordan systemet er skruet sammen.

Der er kun en ting at sige til det. Det er meget uambitiøst af det siddende byråds flertal, at det ikke vil påtage sig det nødvendige ansvar, og skabe de tilstrækkelige strukturelle ændringer i kommunens budget og drift, så der bliver balance mellem udgifter og indtægter.

Andre kommuner kan godt finde ud af at løse opgaven - at man ikke kan bruge flere penge, end der kommer i kassen. Senest har Kolding og Frederikshavn meldt store spareplaner ud med omfattende afskedigelser. Simpelthen for at skabe den krævede balance i økonomien. 
Det er ikke noget, de bliver populære af, men de har gjort det nødvendige, for at de ikke ender i en håbløs økonomisk situation. Sådan er politik.

Politikerne i Guldborgsund kommunes byråd er ved at afslutte deres første periode, og det er en meget lidet flatterende eftermæle, de er i gang med at skrive. Opgivende og uden vilje til at foretage de nødvendige prioriteringer.

Nu er det tid til at tænke anderledes, og det kan et valg sørge for. Nye kræfter skal til, og det er nu op til borgerne i Guldborgsund, om de også synes, det er godt med politikere, der ikke vil tage fat om de ting, der gør ondt. Det er tid til at tage fat på de strukturelle spørgsmål: Hvor mange skoler skal lukkes, hvor mange børnehaver skal lukkes, hvor meget hjælp skal de ældre have, hvor mange ansatte er det nødvendigt at have i administrationen og så videre?

Ikke just en nem opgave, men byrådet kommer ikke uden om den.