Skolernes fremtid skal tænkes for hele Lolland

Jeg er meget forundret over kommunens planer for skolernes fremtid.

På pressemødet om budgetforliget hørte jeg Vibeke Grave fortælle stolt om den internationale skoles succes, og at den tiltrækker elever fra Guldborgsund og Vordingborg. Efter de oplyste tal går der i dag 15 elever fra Guldborgsund Kommune og ingen fra Vordingborg Kommune.

Læs også:

Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem

Det er positivt, at en skole er attraktiv. Men hvorfor prioriterer en af Danmarks fattigste kommuner et særligt skoletilbud, som også tiltrækker elever fra nabokommunerne, samtidig med at lokale skoler lukkes? Hvad er økonomien, og hvordan gavner det kommunens egne børn?

Internationale familier i hele kommunen

Behovet for attraktive skoler til internationale familier findes i hele kommunen. Omkring halvdelen af kommunens cirka 2.950 borgere med udenlandsk statsborgerskab bor i Nakskov og på Vestlolland. Den anden halvdel bor omkring Maribo, Rødby og Holeby.

Internationale familier er ikke alene knyttet til Femernbyggeriet. På Vestlolland er de en vigtig del af virksomhedernes arbejdskraft og lokalsamfundenes fremtid. På Byskolen går der efter det oplyste børn fra 28 nationaliteter. Hvorfor prioriteres deres skolegang ikke med samme entusiasme som den internationale skole i Maribo?

Læs også:

Sentimental om skolelukning: Holder mindet om afdød søn i live

Kommunen bør se længere frem end næste budgetår. Behovet omkring Femernbyggeriet ændrer sig frem mod tunnelens åbning. På Vestlolland må vi forvente et vedvarende behov for at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere. Det bør skoleplanlægningen afspejle.

Store forskelle i skolernes struktur

En sammenlægning af Byskolen og Stormarkskolen giver med de foreliggende tal omkring 840 elever. Med Søllested bliver det over 1.000. Nakskov har omtrent dobbelt så mange indbyggere som Maribo. Alligevel samles Nakskovs to kommunale skoler til én, mens Maribo beholder tre skoletilbud: Blæsenborgskolen, Borgerskolen og den internationale skole.

Med eleverne fra Østofte vil de tre tilbud i Maribo tilsammen have under 800 elever - cirka 20 procent færre end den planlagte skole i Nakskov. Hvorfor arbejdes der ikke med en fælles organisering i Maribo?

Hvorfor bruges erfaringerne fra den internationale skole ikke til at give børnene i Nakskov samme muligheder? Allerede i dag tager børn fra Nakskov til Maribo for at få international undervisning. Er det god skole- og bosætningspolitik, at det tilbud ikke også findes i Nakskov?

Både Nakskov og Maribo bør have en kommunal skole, der rummer alle nationaliteter. Begge steder kan der være en international linje.

Behov for en samlet skoleplan

Skal der spares og optimeres, hvorfor opereres der så ikke med to skoledistrikter? Rødby og Maribo har tilsammen cirka samme elevtal som Nakskov. Der er omkring 15 kilometer mellem Maribo og Rødby, omtrent som mellem Søllested og Nakskov. En fælles administration bør derfor være mulig.

Læs også:

Skolerne lukker, men borgmesteren består

Hvis Søllested og Østofte lukkes på grund af økonomi og få elever, giver det anledning til undren, at Søllested har 170 elever og den internationale skole 179.

Familiernes skolevalg kalder på svar

Privatskoletallene bør også give anledning til eftertanke. Omkring 47 procent af eleverne på skolerne i Nakskov går på privatskole. Fire ud af seks børnehaveklasser i 2026 startede på privatskoler. I Maribo er andelen omkring 38 procent, når den internationale skole tælles med i det samlede elevtal.

Det beviser ikke, at de kommunale skoler er dårlige. Men har folkeskolerne i Nakskov fået den nødvendige opmærksomhed og prioritering? Kommunen bør undersøge, hvorfor så mange familier vælger dem fra.

Alle børn bør have samme mulighed for en god skolegang, og ambitionerne bør være lige høje i Nakskov og Maribo. Jeg savner en samlet, langsigtet skoleplan, hvor prioriteringerne forklares åbent og objektivt uden lokalpolitiske hensyn, og hvor den internationale skoles succes kommer flere børn til gode - også på Vestlolland.