40 år foran markedspladsen: Hjemmeværnet er massivt til stede
Imens politifolk tager sig af patruljeringen på selve markedspladsen, sørger politihjemmeværnet for at sikre orden på vej og parkeringsområder. Det er også en stor opgave i sig selv, og i dagtimerne er de fremme med 12 mand på vagt. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Døllefjelde-Musse Marked ligger i top-5 over Hjemmeværnets mest omfattende opgaver.
DØLLEFJELDE: De er klar, når dronning Margrethe er på visit, og når kronprinsesse Mary i denne måned løber med ved Royal Run i Nykøbing.
Samtidig er Hjemmeværnet altså også en fast del af Vordingborg Festuge og Døllefjelde-Musse Marked, der begynder i aften.
Faktisk har hjemmeværnsfolket guidet bilister i mere end 40 år ved pladsen - lige siden markedet var markant mindre, end det er i dag.
- Det er en begivenhed, der kræver rigtig meget mandskab. Hvert år bruger vi mange mandetimer på det, da vi er der fra klokken 8.00 om morgenen, og til det slutter om natten. Fra morgenstunden er der minimum seks på vagt ad gangen sammen med en leder. Og i middagstimerne og frem til klokken 20.00 er der 12 mand på samme tid, forklarer René Schønberg, der er leder af Politikompagni Storstrømmen.
De kan godt blive irriterede over, at vi generer dem, hvis de parkerer et forkert sted.
René Schønberg, leder af Politikompagni Storstrømmen
Han giver Døllefjelde-Musse Marked en plads i top-5 over deres største opgaver hvert år.
- Det er den begivenhed, der kræver flest mænd i vagtplanen. Heldigvis har de fleste været med i så mange år, at de kender rutinerne og ved, hvor de skal stå.
Kombardo-manden
René Schønberg har selv 30 års erfaring fra Hjemmeværnet. Til daglig er han energitekniker og blev rekrutteret som 18-årig.
Siden er han standhaftig fortsat og sørger nu for at skaffe personale, når politiet har brug for det, samt lede indsatserne. Som politiets forlængede arm, så de har ressourcer til at foretage den vigtige efterforskning.
- Senest har vi assisteret vores hjemmeværnskolleger i Korsør, hvor vi har bevogtet gerningsstedet døgnet rundt.
Ved Døllefjelde-Musse Marked er Hjemmeværnets vigtigste opgaver at sørge for, at færdselsloven overholdes, og at folk ikke kører ind på lukkede områder.
- Vi møder rigtig mange mennesker, der synes, at det er så hyggeligt at komme forbi og møde ham hjemmeværnsmanden, som de også omtaler som kombardo-manden. Og de kan da af og til godt blive lidt irriterede over, at vi kan finde på at genere dem, hvis de parkerer et forkert sted.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie