Aktionærer sagsøger Danske Bank efter hvidvasksag
Thomas Borgen var ansat i Dansk Banks afdeling for International Banking fra 2009 til 2012. (Arkivfoto.) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Banken burde tidligere have oplyst markedet om hvidvasksagen, mener en gruppe af aktionærer.
Foreningen af Aktionærer i Danske Bank stævner Danske Bank og tidligere direktør Thomas Borgen.
Det skriver Børsen mandag.
Medlemmerne mener, at de er berettiget til erstatning, fordi de har tabt penge, efter at hvidvasksagen har fået aktiekursen til at dale.
Ifølge avisen er det det første danske gruppesøgsmål mod Danske Bank.
Søndag afleverede de to advokater Christian Ditlev Hindkjær fra Hindkjær Advokatfirma og Morten Bjerregaard fra Bjerregaard Advokatfirma stævningen til Københavns Byret.
Den bygger blandt andet på en flere hundrede sider lang rapport, som banken selv har fået lavet af advokatfirmaet Bruun & Hjejle.
- Bankens erstatningsansvar forekommer åbenbart på baggrund af bankens egne udmeldinger og den udarbejdede rapport fra Bruun & Hjejle, siger Christian Ditlev Hindkjær til Børsen.
- Vi kunne have undgået en retssag om ansvaret, hvis de stod ved det, som deres egen rapport illustrerer og konkluderer, men i fredags endte det med en afvisning fra bankens side.
Danske Bank skriver til Børsen, at banken ikke har nogen kommentarer til søgsmålet. Dog erklærer banken sig i uenig i, at den skulle have et retligt ansvar.
Sagsøgerne argumenterer for, at banken på et tidligere tidspunkt skulle have informeret om hvidvasksagen. Det fremgår af Børsens artikel.
Derudover mener sagsøgerne, at Thomas Borgen som ansat i Dansk Banks afdeling for International Banking fra 2009 til 2012 burde have fået kendskab til de "omfattende problemer med manglende overholdelse af hvidvaskreglerne i den estiske filial".
Det skriver sagsøgerne i stævningen ifølge Børsen.
Gruppesøgsmål fra aktionærer er ikke uset i Danmark, men har hidtil ikke oplevet meget succes.
Blandt andet måtte Dansk Aktionærforening droppe et fælles søgsmål mod Pandora efter kurskollapset i 2011.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie