Antallet af konkurser stryger i vejret trods opsving
2019 kan meget vel blive et år med ualmindeligt mange konkurser i Danmark - og det er et godt tegn ifølge Dansk Erhverv. Det tyder på konkurrence fra nye iværksættere samt en indsats fra Erhvervsstyrelsen mod selskaber uden nogen eller meget lille aktivitet. (Arkivfoto) Foto: Simon Dawson/Reuters
Simon Dawson/Reuters
Erhvervsorganisation ser højt antal af konkurser som sundhedstegn for dansk økonomi
Til trods for økonomisk gode tider kan antallet af konkurser meget vel slå rekord i 2019, viser tal fra analysevirksomheden Experian.
Ved udgangen af oktober var der erklæret cirka lige så mange selskaber konkurs som hele sidste år og flere end sidste gang selskaber lukkede på stribe efter finanskrisen.
Men selv om konkurser umiddelbart lyder som et svaghedstegn, er der ifølge Dansk Erhverv, der repræsenterer en stor del af dansk erhvervsliv, grund til at tolke det høje antal som et positivt tegn for dansk økonomi.
Økonom hos Dansk Erhverv Kristian Skriver peger på, at konkurserne kommer samtidig med, at der bliver sat unormalt mange iværksætter-drømme i søen i form af nye selskaber.
Det kan lidt firkantet sagt betyde, at nye og mere effektive selskaber udkonkurrerer ældre selskaber, der tvinges ud af markedet.
- Naturligvis er den enkelte konkurs en sørgelig historie for virksomhedsejerne og de ansatte. Men det er vigtigt at huske på, at når der sker en konkurs, kan det være godt fra et samfundsperspektiv.
- Det betyder, at vi har en sund konkurrence, hvor effektive virksomheder udkonkurrerer mindre effektive virksomheder. Det gør, at ressourcerne i økonomien udnyttes bedre.
Samtidig har Erhvervsstyrelsens jagt på selskaber, der ikke vil oplyse den reelle ejer, ført til, at rigtig mange selskaber er endt i skifteretterne i foråret i år.
I november sidste år satte Erhvervsstyrelsen sig igennem og sendte 7500 selskaber til skifteretterne, fordi de ikke levede op til reglerne om registrering af selskabernes reelle ejer.
De sager er blevet behandlet og har ført til konkurser i foråret i år.
- Det er ikke selskaber, som nødvendigvis har haft særlig stor aktivitet. Det er typisk selskaber, som ikke har haft nogle ansatte, forklarer Kristian Skriver.
Der er ofte tale om det, der også kaldes enkrone-selskaber, oplyser han.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie