Antallet af offentligt forsørgede er det laveste siden 2007
Der bliver færre danskere på offentlig forsørgelse, skriver Danmarks Statistik. Foto: Scanpix/Steffen Ortmann
Steffen Ortmann/arkiv/Ritzau Scanpix
Danmarks Statistik har mandag udgivet tal for, hvor mange offentligt forsørgede der var i fjerde kvartal.
Der bliver færre danskere på offentlig forsørgelse.
Fra tredje til fjerde kvartal faldt antallet af offentligt forsørgede med 9000 personer til i alt 718.200.
Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik.
Tallene omfatter personer mellem 16 og 64 år. SU-modtagere indgår ikke i statistikken.
Ifølge Dansk Erhverv er det det laveste antal siden 2007.
- Faldet i antallet af offentligt forsørgede skal naturligvis ses i lyset af det stærke opsving på arbejdsmarkedet.
- Beskæftigelsen satte rekord omkring årsskiftet, og det smitter heldigvis også af på antallet af offentligt forsørgede, lyder det i en analyse fra cheføkonom Steen Bocian.
Hos Dansk Erhverv mener man dog, at de lidt over 718.000 personer stadig er for mange:
- Man burde derfor også udnytte det økonomiske opsving, hvor virksomhederne har behov for flere hænder, til at gennemføre yderligere reformer, som kunne sikre yderligere fald i antallet af offentligt forsørgede.
Fra tredje til fjerde kvartal er antallet af personer i ressourceforløb steget med 500.
Antallet i jobafklaringsforløb er dog faldet med 100 personer. Det er hermed første gang, siden ordningen blev oprettet, at antallet i jobafklaring har været faldende, skriver Danmarks Statistik.
Jobafklaringsforløbet har eksisteret siden 2014.
Forløbet betyder, at sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, overgår til et jobafklaringsforløb.
Her vil de uden tidsbegrænsning modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie