Arbejdsmarkedets Tillægspension - bedre kendt som pengetanken ATP - vil lægge 23 milliarder kroner til side til fremtidige pensioner. Det besluttede bestyrelsen på et møde onsdag.
- Vi ønsker med ekstra 23 milliarder kroner at fremtidssikre ATP Livslang Pension yderligere for både de nuværende og kommende pensionister, siger ATP?s direktør Lars Rohde i pressemeddelelse.
Pengene er blevet sat af til at dække, at danskerne lever længere og længere. En stigning som har stået på siden 1835, og som ATP forventer, vil fortsætte de næste mange år.
- Ved at tage forskud på den længere levetid giver vi vores medlemmer yderligere tryghed for, at vi holder, hvad vi lover - også selvom endnu flere vil opleve at blive både 90 og 100 år, siger Lars Rohde.
Danskernes fremtidige levetid er beregnet ud fra en model, der bygger på data fra 18 OECD-lande og datamængder, der er 100 gange større end, hvad der tidligere har været anvendt i Danmark.
ATP har ansvaret for at garantere livslang pension til 4,6 millioner danskere. Danskerne skal dog med dagens beslutning ikke forvente, at pensionen bliver højere i fremtiden.
- I stedet for at forhøje pensionen, forlænger vi den. Vi skal holde, hvad vi lover både til den 20- og den 95-årige, siger Chresten Dengsøe, matematisk direktør i ATP.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie