Bankdirektør imponeret over kæmpe-overskud
Anders F. Møller, direktør i Lollands Bank. Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Bankdirektør Anders F. Møller fra Lollands Bank er svært godt tilfreds med bankens årsregnskab for 2018.
- Vi kan kun være tilfredse. Jeg synes faktisk, det er imponerende, at vores "butik" kan levere et resultat af den dimension - og det gjorde vi jo også i 2016 og 2017.
Sådan siger en mere en almindeligt godt tilfreds bankdirektør Anders F. Møller fra Lollands Bank som en reaktion på bankens årsregnskab, der blev offentliggjort i går onsdag og viste et overskud på 78,8 millioner før skat og 67,4 millioner efter skat i 2018.
Resultatet er det næstbedste før skat i bankens historie, kun overgået af 2016, hvor det blev til et plus på 79,466 millioner. Efter skat var resultatet i 2016 på 63,306 millioner, altså lidt mindre end i 2018.
Anders F. Møller ser også resultatet som et spejlbillede af, at det går godt i lokalsamfundet, og at flere vælger at blive kunder i Lollands Bank.
Sidste år fik banken således tilgang af 1.867 nye kunder.
- Og det er både på Vestlolland og Sydsjælland, at folk tilvælger os mere end tidligere. Måske er det fordi, vi er mere nærværende end de store banker, og så er nogle af de store måske også lidt udfordret omkring hvidvask-sagerne, siger bankdirektøren.
Lollands Bank har i 2018 haft en stigning i både ind- og udlån, men kunderne har været flinkere til at afdrage på deres lån end ventet, og det smitter også af på resultatet.
Bankens bestyrelse har på baggrund af det store overskud besluttet at foreslå på den kommende generalforsamling, at der udbetales en udbyttebetaling på 50 procent til aktionærerne.
- Resultatet er yderst tilfredsstillende. Det var det også sidste år, og da var der nogle af aktionærerne, der mente, at vi var lidt tilbageholdende med udbyttebetalingen, så derfor har vi hævet det i år, siger Anders F. Møller.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie