Bankerne skal oplyse deres kunder om risikoen for tab ved indskud på mere end 750.000 kroner. Det indskærper Finanstilsynet efter at have set bankerne efter i sømmene.
Fem banker fik påbud om at forbedre deres information til kunderne i forbindelse med højrentekonti.
- Vores undersøgelse har afdækket et behov for, at pengeinstitutterne skærper opmærksomheden på dette punkt, siger Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynets forbrugerkontor.
Hun forklarer, at det er en meget væsentlig oplysning, at indskydergarantien kun dækker op til 750.000 kroner.
- Kunderne risikerer at tabe penge, hvis de har beløb over denne grænse på kontoen, og pengeinstituttet går konkurs, siger Annette Bjaaland Andersen.
Alle de banker, der indgik i undersøgelsen, fik efterfølgende et påbud. Max Bank, Vestjysk Bank og Nykredit Bank fik både påbud om at oplyse bedre ved markedsføring af højrentekonti og om at udarbejde forretningsgange, der sikrer, at kunderne får de nødvendige oplysninger.
Sparekassen Sjælland og Farsø Sparekasse fik hver et af de to påbud.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie