Bankernes vagthund knurrer over store udbytter
Foto: Thomas Borberg/POLFOTO, arkiv
Thomas Borberg/arkiv
Bankerne overfodrer sine aktionærer ifølge Finanstilsynets nye direktør, og det kan skabe problemer på sigt.
Danske banker må begrænse gaveregnen til deres aktionærer.
Så markant er udmeldingen fra Finanstilsynets nye direktør, Jesper Berg, efter et år, hvor samtlige store danske banker har kræset om aktionærerne med høje afkast og udbyttebetalinger for milliarder af kroner.
Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.
Finanssektorens nye vagthund peger i sit første store interview på, at det i høj grad er aktionærernes forventninger, der presser bankerne til at satse for meget.
Det kan ifølge Jesper Berg udvikle sig til et alvorligt problem, hvis bankerne i opgangstider vælger at forgylde aktionærerne i stedet for at polstre sig til dårlige tider.
- Man taler om betydelige tocifrede afkast målt i procent, og at det meste af overskuddet på den ene eller anden måde skal distribueres (i form af udbytte eller lignende, red.), lyder det fra tilsynschefen.
Han peger samtidig på, at Finanstilsynet i modsætning til før krisen i 2008 i dag har mulighed for begrænse bankernes udbyttebetalinger, hvis tilsynet vurderer, at gaveregnen bliver for voldsom.
På Aalborg Universitet er seniorrådgiver Lars Krull begejstret for udmeldingen fra den nye tilsynschef.
- En bank bør klare sig som en god, kedelig obligation. Kedelig er lig med stabil, siger Lars Krull til Finans.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie