Bankhus skal skabe synergi
Jyske Bank samler bankens aktiviteter på havnen i Nykøbing, oplyser Susan Søgren, afdelingsdirektør Jyske Bank på Lolland-Falster. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Jyske Bank samler aktiviteter i stort bankhus.
Jyske Bank har opsagt lejemålet i Jernbanegade i Nykøbing.
Det betyder, at bankens privatkundeafdeling og private banking-afdeling flytter fra byens hovedstrøg og rykker ind på havnen i Toldbodgade 25, hvor Jyske Banks erhvervs- og landbrugsafdeling i forvejen har til huse.
Det oplyser Susan Søgren, afdelingsdirektør Jyske Bank på Lolland-Falster.
- Vi samler vores aktiviteter i ét stort bankhus på havnen, hvor der er udsigt til meget stor aktivitet de kommende år. Vi vil gerne være der, hvor vores kunder vil befinde sig, fortæller Susan Søgren.
Rådgivere samlet
Det betyder, at alle bankens rådgivere bliver samlet ét sted.
- Det betyder for os, at vi kommer til at skabe synergi ved at have alle kompetencer under samme tag. For vores kunder betyder det også en fordel, fordi vi har samlet alle aktiviteter et og samme sted, pointerer hun og tilføjer:
- Vi gør det for at stå stærkere i markedet, og ved at skabe et stort bankhus styrker vi Jyske Bank på Falster, siger Susan Søgren.
Når alle medarbejdere bliver samlet i Toldbodgade, vil cirka 40 medarbejdere være beskæftiget på adressen.
Flytningen fra Jernbanegade sker forventeligt i løbet af efteråret, oplyser direktør Susan Søgren.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie