Mandag runder benzinprisen endnu et meget skarpt hjørne på flere af landets store tankstationer. Hos blandt andet Shell og Statoil er listeprisen for en liter 95 blyfri benzin nu 12.52 kroner - og dermed har benzinprisen sat en ny rekord.
Hos OK Benzin kunne en liter 95 blyfri købes til 12.45 kroner - men prispilen peger generelt opad i den kommende tid, siger selskabets kommunikationschef Lene Bonde.
- Der er ikke ingen tendenser i retning af, at vi får et brat prisfald. Tværtimod ser vi kun indikatorer mod stigende priser, siger hun.
Krisen i Mellemøsten har fået olieprisen - og dermed benzinprisen - til at ryge i vejret. Langt det meste af verdens olie kommer fra Mellemøsten, og uro i regionen skaber frygt for, at reserverne slipper op.
Dertil kommer, at efterspørgslen efter olie og benzin stiger i blandt andet Asien.
- Desuden nærmer vi os sommeren, som er højsæson for bilkørsel i USA. Det får efterspørgslen til at stige endnu mere, og det presser priserne yderligere i vejret, siger Lene Bonde.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie