Flere og flere udenlandske akademikere bliver ansat i danske virksomheder til en løn, der ligger klart under det danske gennemsnit.
Sådan lyder vurderingen fra flere iagttagere, skriver Berlingske onsdag.
Afdelingschef i akademikerforeningen AC, Niels Lykke Jensen, vurderer, at der de seneste ti år er sket en voldsom stigning i brugen af udenlandsk akademisk arbejdskraft.
- Der er meget liberale regler for brugen af udenlandsk arbejdskraft, når vi taler om akademiske medarbejdere, og det er meget svært at få et samlet overblik, fordi de fleste privatansatte er udenfor overenskomster, siger han til avisen.
Generelt er lønnings- og arbejdsforhold for udenlandske akademikere i Danmark et område, der i det store og hele er ubelyst, mener Martin Junge, der er senioranalytiker på Center for Economic and Buisness Research på CBS.
For eksempel er der ikke udarbejdet en statistik over, hvilke lønninger ikke-EU ansatte får, når de bliver hentet til Danmarks på ordninger som Positivlisten og Beløbsordninger. Samtidig er de færreste udenlandske ansatte medlem af en dansk fagforening, hvorfor der ikke er opgørelser over deres lønniveau.
At udviklingen inden for antallet af udenlandske akademikere i Danmark ikke har været mere belyst, skyldes efter AC's vurdering, at de danske medarbejdere i vid udstrækning accepterer fænomenet.
- Ofte bliver det af ledelsen solgt sådan, at det, at virksomheden ansætter lavtlønnede udlændinge, er med til at sikre de resterende danske arbejdspladser til højere lønninger, siger Niels Lykke Jensen til Berlingske.
Han frygter, at udviklingen vil komme til at skade nyuddannede danske kandidater, der vil få svært ved at få job.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie