Blockbuster-middel skal sikre medvind til Genmab
Genmab har onsdag eftermiddag offentliggjort sit regnskab for 2017. Her ses administrerende direktør Jan van de Winkel. Foto: Scanpix/Erik Refner
Scanpix/Erik Refner/arkiv
Det danske selskab Genmab omsatte for omkring 600 millioner kroner mere i 2017 end året før.
Genmab kom ud af 2017 med et resultat, der landede i toppen af medicinalselskabets egen prognose i forhold til blandt andet omsætning.
Det fremgår af selskabets regnskab for sidste år, der er blevet offentliggjort onsdag eftermiddag.
Omsætningen endte på 2,4 milliarder kroner mod 1,8 milliarder året før. Genmab havde selv opgjort sine forventninger til mellem 2,24 og 2,44 milliarder kroner.
I regnskabet hæfter Genmab sig ved salget af selskabets middel mod knoglemarvskræft, Darzalex. Det har solgt så godt i 2017, at man kalder det et "blockbuster-middel".
- Darzalex er blevet et blockbuster-middel, fordi salget oversteg en milliard dollar, siger administrerende direktør Jan van de Winkel i regnskabet.
Pengene fra salget går dog ikke direkte ned i Genmabs lommer. Det danske selskab får nemlig såkaldte royalties. Pengene kommer fra det store medicinalselskab Janssen, som er Genmabs partner i udviklingen og markedsføringen af Darzalex.
I forhold til forventninger for 2018 satser Genmab på, at det samlede salg af Darzalex overskrider to milliarder dollar.
På forhånd var det ventet med spænding, hvad Genmab ville komme med af udmeldinger.
- Der var på forhånd stor fokus på 2018-prognosen, og der overrasker Genmab særdeles positivt, siger Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.
Den samlede bundlinje for Genmab viste et plus på 1,1 milliarder kroner. Sidste år landede det på 1,2 milliarder kroner.
Det vides ikke, hvordan investorerne reagerer på Genmabs resultater, da regnskabet først blev offentliggjort, efter at børsen lukkede klokken 17.
Men Søren Løntoft Hansen forventer, at markedet vil tage godt imod udmeldingerne.
- Aktien skal som minimum genvinde det, som den tabte i dag, det vil sige stige tre procent, og det vil absolut ikke undre mig, hvis den åbner omkring fem procent højere, siger han til Ritzau Finans.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie