Danfoss ser bedring i problemramte markeder
Danfoss kan glæde sig over fremgang i første kvartal. (Arkivfoto) Foto: Free/Danfoss
Free/Danfoss
Omsætningen af resultaterne vokser for Danfoss. Samtidig er problembørn ved at rette sig, viser regnskab.
Danfoss, der fra sit jyske hovedsæde sælger blandt andet termostater, har haft en god start på året med solid vækst. Samtidig ser selskabet bedring for flere problematiske markeder.
Ifølge en pressemeddelelse omsatte Danfoss for 10,7 milliarder kroner i årets tre første måneder, en stigning på 13 procent. Da alle regninger var betalt, kunne Danfoss putte 691 millioner kroner i lommen.
- Vi holder fast i de gode takter og har fået en stærk start på året. Vi tager markedsandele over vokser over markederne og den globale økonomi generelt, skriver administrerende direktør Niels B. Christiansen i regnskabet.
Mens Danfoss er bedst kendt for sine termostater, sælger selskabet en lang række andre produkter, der har med energieffektivitet og klimastyring at gøre.
Det kan være klimaanlæg til huse, kølesystemer til supermarkeder eller lavenergi-industriudstyr.
Danfoss nævner specielt Europa og Nordamerika som plusser i bogen, men også Indien og Kina får et anerkendende nap i øreflippen.
- Indien har længe leverer høje, tocifrede vækstrater, og i kraft af markant stigende efterspørgsel på energieffektive teknologier er væksten i Kina steget og nået op på samme niveau, skriver Danfoss i sit regnskab.
Som et ekstra jordbær på lagkagen skriver Danfoss også, at de tidligere problemramte markeder Rusland og Brasilien viser "tegn på bedring".
Omsætningen i Sydamerika er da også steget til 504 millioner kroner i kvartalet fra 414 millioner kroner i samme periode sidste år. For Østeuropa er fremgangen til 742 millioner kroner mod 658 millioner kroner.
- Indikationer af en bedring i Rusland fortsætter, men markedsforholdene er stadig udfordrende grundet den økonomiske situation i landet, skriver Danfoss om Rusland.
For hele året forventer Danfoss at fortsætte med at tage markedsandele.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie