Danish Crown sluger dansk milliardslagteri i fusion
De to andelsejede slagterivirksomheder, Danish Crown og Tican, ønsker at fusionere, oplyser selskaberne.
Danish Crown og Tican slår aktiviteterne sammen, oplyser de to slagterivirksomheder i en meddelelse.
- Danmarks to andelsejede slagterivirksomheder er blevet enige om at lægge aktiviteterne sammen i et fælles selskab.
- Beslutningen er truffet i forlængelse af, at Tican igennem længere tid har arbejdet på at finde en økonomisk samarbejdspartner, skriver selskaberne.
I regnskabsåret 2013/14 havde Tican en omsætning på 5,2 milliarder kroner, mens Danish Crown i samme periode landede en omsætning på 58 milliarder kroner.
Opfyldes betingelserne for den endelige fusion, vil Ticans andelshavere indgå på lige fod med Danish Crowns andelshavere i Danish Crown, som vil være det fortsættende selskab.
- Der vil i løbet af de første to år ske en udligning i forskellen på egenkapital og indtjeningsniveau imellem de to selskaber, fremgår det af meddelelsen.
Fusionen af de to selskaber er blandt andet betinget af godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling i Tican og et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Danish Crown sidst i marts.
Beslutningen om fusionen er derudover betinget af de relevante konkurrencemyndigheders godkendelse.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie