Danmark får opbakning i strid om udenlandsk fragtkørsel
Danmark bør frifindes i en retssag om brud på EU's regler for udenlandske chaufførers kørsel med fragt på danske veje. Det mener EU-Domstolens generaladvokat i et forslag til endelig dom. Foto: /ritzau/Carsten Andreasen/arkiv
/ritzau/Carsten Andreasen/arkiv
EU-Domstolens generaladvokat mener, at Danmark bør frifindes i EU-retssag om udenlandske chaufførers kørsel.
Danmark bør frifindes i en retssag om brud på EU's regler for udenlandske chaufførers kørsel med fragt på danske veje.
Det anbefaler EU-Domstolens generaladvokat torsdag i et forslag til dom i en strid om den såkaldte cabotagekørsel.
Generaladvokat Evgeni Tanchev lægger op til at frifinde Danmark, fordi EU's regler på området er uklare.
Og derfor har Danmark ikke fortolket dem forkert, mener han.
EU-retten forholder sig således ikke til, om udenlandske chauffører både kan losse af flere steder og læsse på flere steder på samme tur.
Men EU-Kommissionen, der har rejst sagen mod Danmark, mener, at det er sådan, det skal forstås.
Ifølge EU-Kommissionen kan de udenlandske chauffører således både have flere læssesteder og flere lossesteder på samme tur.
Men det mener Danmark ikke.
Ifølge de danske regler må de udenlandske chauffører godt have enten flere lossesteder og ét læssested eller flere læssesteder og ét lossested på samme tur.
Men ikke flere af begge dele.
Og den fortolkning strider efter generaladvokatens mening ikke imod EU-reglerne, hedder det i forslaget til endelig dom.
I forbindelse med en international transport må udenlandske chauffører ifølge EU-reglerne have tre cabotagekørsler i et andet medlemsland inden for en uge.
Det var Magnus Heunicke (S), der var transportminister, da Danmark i 2014 modtog den første trussel om en retssag.
Han sagde dengang, at regeringen ikke var bange for at tage sagen ved EU-Domstolen.
- De regler, vi har i Danmark, er nemlig vigtige for, at vi kan bekæmpe social dumping, sagde den daværende transportminister.
Endelig dom ventes senest i foråret 2018.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned