Krisebevidstheden har i den grad fået tag i befolkningen.
For at trække Danmark fri af den økonomiske krise er intet mindre end 78 procent villige til at acceptere, at lønnen ikke stiger, viser en Gallup-måling foretaget for Berlingske.
Det glæder finansminister Bjarne Corydon (S):
- Det er udtryk for realisme og krisebevidsthed, og det er et godt signal. Også i regeringen synes vi, at det er klogt med løntilbageholdenhed i den nuværende økonomiske situation, siger Bjarne Corydon.
Han ser er klar sammenhæng mellem lave lønstigninger og en forbedret dansk økonomi:
- Men det er ikke mig, der skal vurdere, hvad der er for lidt eller meget i lønstigninger. Det er op til forhandlingspartnerne, siger finansministeren til Berlingske.
LO-formand Harald Børsting medgiver, at man i fagbevægelsen er helt på det rene med, at der ikke bliver plads til voldsomt store lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger.
Men han understreger, at lønnen skal følge med prisstigningerne, så realløn og levestandard opretholdes:
- Når vi ikke lader lønnen stige så voldsomt, vil virksomhederne blive mere konkurrencedygtige, og der vil kunne skabes flere job, siger han til Berlingske.
I Dansk Arbejdsgiverforening ønsker man ikke at kommentere størrelsen på eventuelle lønstigninger ved forårets overenskomstforhandlinger.
- Men jeg er glad for at høre, at der i befolkningen er stor bevidsthed om Danmarks konkurrencemæssige situation, for den er helt forfærdelig, siger direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie