Deflationsspøgelset skræmmer ikke for alvor endnu

Forbrugerpriserne falder igen i Europa, men selv om det er et klassisk krisetegn, vil der ikke gå panik i centralbankerne og andre magthavere endnu.

De lavere priser skyldes nemlig primært, at olieprisen er faldet kraftigt og trækker energipriserne ned, mens det fortsat bliver lidt dyrere at købe andre varer, forklarer Søren Hove Ravn, som forsker i økonomi på Københavns Universitet.

Deflation, som fænomenet kaldes, forbindes typisk med kriser, eksempelvis depressionen i 1930'erne og Japans "tabte årti" i 1990'erne, så det er noget, der kan få økonomerne op af stolen.

- Deflation har generelt den risiko, at forbrugerne udskyder deres forbrug på grund af lavere priser. Hvis jeg kan forvente, at prisen på noget, jeg vil have, vil falde, kan jeg finde på at vente med at købe det.

- Men den adfærd tror jeg ikke, at vi for alvor ser på det her niveau, der skal en større deflation til. Det er selvfølgelig noget, der bekymrer Den Europæiske Centralbank, men panikknappen er ikke helt i bund lige nu, siger Søren Hove Ravn.

Kerneinflationen, som udregnes uden energipriserne, er i positivt terræn: 0,8 procent i eurozonen og 0,3 procent i Danmark. Det er dog stadig for lavt for centralbankerne, der typisk går efter en stabil inflation tæt på 2 procent.

Den Europæiske Centralbank har løbende lempet pengepolitikken - populært sagt ved at trykke nye eurosedler for at sætte gang i økonomien. Og fortsætter deflationen, kan den blive tvunget til at finde på nye måder at få gang i inflationen og væksten.

- Efter vores vurdering er der fortsat et vist pres på ECB. For indeværende er banken dog formentlig i en vent-og-se-tilstand, hvor effekterne af de seneste lempelser skal vurderes, skriver cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken i en kommentar.