Det er vanskeligt at få butikken Danmark til at løbe rundt. Underskuddet på den offentlige saldo ligger på 16 milliarder kroner i årets tredje kvartal, viser tal fra Danmarks Statistik.
For et år siden, gav kvartalet et underskud på små 13 milliarder kroner.
At underskuddet er vokset skyldes især en stigning i indkomstoverførsler på to milliarder kroner og en stigning i investeringer på en milliard.
Samlet udgør det offentlige forbrug 127 milliarder kroner, og det ligger beløbsmæssigt på samme niveau som kvartalet året før.
Det beløb, som vi bruger på dagpenge, er steget i forhold til 3. kvartal 2010. De samlede indkomstoverførsler er opgjort til 76 milliarder, og det er to milliarder mere end sidste år. Det skyldes især, at satsen for folkepension er øget.
Det samlede provenu fra indkomstskatter er opgjort til 124 milliarder i tredje kvartal, hvilket er et fald på en milliard kroner i forhold til samme kvartal sidste år.
Provenuet fra personlige indkomstskatter og selskabsskatter steg med fem milliarder kroner.
Men man regner med, at pensionsafkastskatten bliver seks milliarder lavere i forhold til niveauet i tredje kvartal 2010. Dette skøn er behæftet med stor usikkerhed, understreger Danmarks Statistik.
Provenuet beregnes nemlig ud fra pensionsafkastet 31. december i skatteåret. Og det bestemmes af udviklingen på de finansielle markeder.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie