Hver en øre bliver betalt tilbage til de danske bus-, tog- og metroselskaber.
Sådan lyder løftet fra Bjørn Wahlsten, direktør for Rejsekort A/S, selskabet bag de elektroniske billetter, som skal erstatte enkeltbilletter, klippekort og månedskort i busser og tog de kommende år.
Det skriver fagbladet Ingeniøren.
Bjørn Wahlsten har ellers lige bedt trafikselskaberne om 668 millioner kroner ekstra, som selskaberne skal ud at låne. Hvis ikke Rejsekort A/S får de ekstra millioner, kan selskabet ikke betale regningerne frem til 2014.
Direktøren fortæller, at ekstrabevillingen ikke betyder, at selve rejsekortet bliver dyrere. Pengene er nødvendige, fordi indtægterne vil komme senere end forventet.
- Det er et lån, som kan tilbageføres, fordi vi samlet set ikke betaler ekstra til leverandøren, siger rejsekortdirektøren til Ingeniøren.
Han henviser til, at aftalen med leverandøren, det franskkontrollerede East-West-konsortium, ikke er blevet dyrere.
- Vi får et system, der er up to date, og vi kommer ikke til at betale ekstra for det, siger Bjørn Wahlsten.
Han henviser til, at ikke alle funktioner var med i den oprindelige specifikation på rejsekortet.
East-West har indvilliget i at udfærdige dem som kompensation for den forsinkelse på mindst tre år, som har ramt rejsekortet.
Hvis bus- og togselskaberne skulle have købt de samme funktioner til markedspris, var der kommet en ekstraregning, fremhæver Bjørn Wahlsten.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie