DVD Norden A/S i Sakskøbing konkurs

BUSINESS DVD Norden A/S i Sakskøbing lukker, og godt 30 medarbejdere mister jobbet.
Virksomheden har selv indgivet konkursbegæring efter flere år med svære tab.
- Nu går det ikke længere. Der er ganske enkelt ikke volumen nok på fabrikken, så vi producerer med tab. Vi har længe håbet på at kunne vende situationen og få nye kunder. Det er ikke lykkedes, så nu må bliver vi nødt til at lukke, siger direktør Kim Christensen, DVD Norden A/S.
- Jeg er mest ked af det på medarbejdernes vegne. De har virkelig knoklet for at få dette her til at lykkes, tilføjer han.
En håndfuld medarbejdere vil de nærmeste dage afvikle de ordrer, der er i gang. Derefter lukkes fabrikken.
Der er ikke nogen køber i sigte.

Læs mere i Folketidende onsdag
 

Foto: Anders Knudsen

Milliontab lukker virksomheden. Godt 30 ansatte på fabrikken mister jobbet.

Offentliggjort Sidst opdateret