Antallet af konkurser i dansk erhvervsliv var i april det laveste siden september 2008 - altså lige i starten af krisen.
Det fremgår af de nye tal fra Experian, hvor man også kan konstatere, at Lolland-Falster absolut yder sit bidrag til den umiddelbart positive udvikling.
Landsdelen her markerer sig nemlig med et tydeligt fald i antallet af virksomheder, som bukker under og skal konkursbehandles i retten.
I april sidste år var der otte konkurser blandt virksomheder her i området.I april i år var der kun tre.
Men også set over en etårig periode er der bedring at spore: Fra maj 2010 til april 2011 var der 82 konkurser.
I perioden maj 2011 til april 2012 er vi nede på 72 - et fald på cirka 10 procent.
Generelt dykkede konkurstallet med cirka 23 procent i april i år i forhold til tilsvarende måned sidste år. Her i landsdelen altså med over 62 procent.
- Der er et stykke vej endnu. Niveauet er stadig højt sammenlignet med tiden før krisen. Men noget kunne tyde på, at vi er på vej mod normale tilstande, siger Kim Bach, kommunikationsdirektør i Experian.
I organisationen Dansk Erhverv hæfter man sig ved, at størstedelen af den såkaldte “virksomhedstilpasning” i kølvandet på krisen nu har fundet sted. Med andre ord: De firmaer, der blev hårdest ramt af afmatningen, er nu bukket under.
Derfor falder det samlede antal konkurser.
- Særligt i 2010, der var rekordår for antallet af konkurser, gik mange af de firmaer ned, som var kommet i gang mod slutningen af højkonjunkturen uden at have et tilstrækkeligt seriøst eller solidt forretningskoncept. Det er en naturlig udvikling i en markedsøkonomi, selv om det selvfølgelig gør ondt på mange, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie