Vi kan ikke sikre reallønnen, lyder meldingen nærmest som et ekko fra samtlige de forbund, der repræsenterer 670.000 offentligt ansatte som sygeplejersker, lærere, sosu-assistenter, pædagogmedhjælpere og pædagoger.
Det skriver Politiken mandag.
End ikke den normalt så kamplystne FOA-formand Dennis Kristensen satser på at sprænge lønrammen i år.
- Vi kan lige så godt se i øjnene, at vi ikke kan sikre reallønnen, siger Dennis Kristensen til Politiken, efter at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og de ansatte i staten sent lørdag aften blev enige om nye overenskomster.
Den aftale giver godt nok de statsansatte en lønstigning på 3,15 procent over de næste to år. Men i samme periode ventes priserne at stige 4,5 procent.
- Resultatet på statens område sender et klart signal til de andre forhandlingsborde. Vi vil formentlig følge samme model, siger topforhandleren for de kommunalt ansatte, Anders Bondo Christensen, der selv er formand for lærerne.
Formanden for de godt 120.000 medlemmer i Sundhedskartellet, Grete Christensen, der også er formand for Dansk Sygeplejeråd, er enig:
- Finansministeren styrer jo også reelt forhandlingerne i regioner og kommuner med hård hånd, så der er ikke udsigt til at få flyttet meget på det resultat, der er opnået for de statsansatte, siger Grete Christensen til Politiken.
Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet er heller ikke i tvivl om, at resultatet for de statsansatte vil været retningsgivende:
- De offentligt ansatte vil få et massivt reallønsfald i år, og i 2012 vil lønstigningerne have svært ved at følge med priserne, siger Flemming Ibsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie