Falcks koncernchef stopper med øjeblikkelig virkning
Allan Søgaard Larsen må forlade Falck, da han sidder på en del af aktierne. Han fortsætter i ejerkredsen.
Falck skal have en ny koncernchef.
Det står klart, efter at Allan Søgaard Larsen har forladt posten, oplyser Falck i en pressemeddelelse.
Falck finder det problematisk, at Søgaard Larsen både har en betydelig del af aktierne og er topchef i redningskoncernen.
- Det er bestyrelsens opfattelse, at der med beslutningen om at finde en ny koncernchef bliver renere linjer mellem Falcks aktionærer og den daglige øverste ledelse, siger bestyrelsesformand Peter Schütze.
Falck vil normalisere de såkaldte "governance-forhold", hvilket blandt andet indebærer principper som gennemsigtighed og åbenhed i ledelsen.
Bestyrelsen mener, at sammenblandingen af rollerne som ledelse og medejer er uhensigtsmæssig i den sammenhæng.
Allan Søgaard Larsen ejer sammen med Falcks vicekoncernchef Morten R. Pedersen omkring ti procent af aktierne i selskabet gennem Liberatio A/S.
Den nu tidligere koncernchef er ikke enig i bestyrelsens beslutning.
- Vi anerkender governance-problemstillingen, og vi anerkender, at vi i sagens natur udgør en meget uafhængig direktion på grund af vort medejerskab.
- Vi er ikke enige i bestyrelsens beslutning, men vi tager den til efterretning, siger Allan Søgaard Larsen.
Falsk oplyser samtidig, at Morten R. Pedersen fratræder sin stilling ved udgangen af 2017. I første omgang overtager han dog tjansen som koncernchef, indtil en ny er fundet.
Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen fortsætter som en aktiv del af ejerkredsen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie