Optimismen spirer i de danske husholdninger. Danskerne ser lyst på fremtiden både for deres egen økonomiske situation samt for hele landets.
Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra -0,8 i marts til 2,0 i april, viser tal fra Danmarks Statistik. Et positivt tal betyder, at der er flere danskere, der ser optimistisk på økonomien, end der er pessimister på økonomiens vegne.
Men selvom tilliden er gået fra minus ti plus, så er der ingen grund til at råbe hurra, mener seniorøkonom Niels Rønholt, Jyske Bank.
For den spæde optimisme kan skyldes, at alting ser pænere ud, når solen skinner.
- Det er næppe helt forkert at tro, at der typisk sætter ind vis forårsstemning ind hos forbrugerne fra marts til april, som så afspejler sig i forbrugertilliden. Og den effekt ser vi så også denne gang, siger han i en kommentar.
- Dermed er der ikke meget, der taler for, at forbrugslysten underliggende er blevet nævneværdigt større, tilføjer han.
Forbrugerne forventer, at både familiens og Danmarks økonomiske situation vil være bedre om et år, end den er i dag. Gennemsnittet for begge disse indikatorer er for det seneste halve år på 10,9.
Forbrugerne vurderer derimod, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I de seneste seks måneder har denne indikator svinget mellem -12,6 og -1,4 med et gennemsnit på -8,2.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie