Flere nye firmaer og færre LF-konkurser
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Direktør for Business LF glæder sig over nye erhvervstal.
- Positive tal, som giver grund til optimisme.
Det konstaterer Mikkel Wesselhoff, nyudnævnt direktør for landsdelens erhvervs- og turismeorganisation Business LF, på baggrund af flere nye tal for udviklingen i “sundhedstilstanden” hos erhvervslivet på Lolland-Falster.
Der er kommet flere nye virksomheder, færre konkurser - og så har man for nylig også fået ganske gode tal fra udviklingen i turisterhvervet.
- Inden for de seneste 12 måneder er antallet af nye firmaer på Lolland-Falster vokset med 10,4 procent. Dermed er vores landsdel det område, i Danmark, der har haft den største procentvise fremgang, siger Mikkel Wesselhoff, som også hæfter sig ved, at Lolland-Falster skiller sig positivt ud i forhold til resten af Region Sjælland, der samlet set har haft en tilbagegang.
- Antallet af konkurser viste i oktober Lolland-Falster som området med størst fald sammenlignet med oktober sidste år. Og ser vi på udviklingen over en 12 måneders periode har vi haft et dyk på 21,6 procent mod et fald på 2,3 procent på landsplan. Det er selvfølgelig særdeles glædeligt, konstaterer Business LF-direktøren.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie